Muskel Energi Teknik, MET

 

Muskel Energi Teknikken er en virkelig velegnet teknik til at løsne et led, hvis det er låst.

Låsning af et led giver smerte i leddet samt smerteforskydning til de muskler, der er placeret omkring leddet. Endvidere vil et låst led fastholde musklen i en krampeagtig tilstand.

 
 
 
Før jeg anvender MET, foretager jeg diverse tests for at konstatere, om leddet nu også er låst. Er leddet låst, er MET et uundværligt redskab til at fjerne smerteudstråling fra sacroiliacaled (bækkenleddene), lændehvirvler og nakkehvirvler. Alle muskler kan smidiggøres med MET.

 

Teknikken tager udgangspunkt i det fysiologiske fænomen, der bevirker, at når en muskel har været spændt op, vil den, når den efterfølgende afslappes, give en mærkbar nedsættelse af muskelens spændingstilstand.

 

Dette udnyttes til at kunne trække leddet tilbage til dets korrekte stilling. Det er faktisk kroppens egne muskler, der bruges som vægtstang, når leddet skubbes på plads. Herved forsvinder den smerteforskydning, som leddets fejlstilling har forårsaget.

 

Du bliver bedt om at presse imod den stilling, som jeg aktivt fører leddet ud i. Du presser imod cirka 5 sekunder, mens jeg laver et modhold, så der ikke sker nogen bevægelse overhovedet.

Når du bliver bedt om at slappe af, kan leddet forskydes yderligere mod den korrekte stilling, netop fordi spændingen i musklen mindskes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alletiders massage v/ Bente Nørlem Massageterapeut | Dalgade 17 st, 7100 Vejle - Denmark | Tlf.: +4526911043 | bhn59@hotmail.com